Det 8. nordeuropæiske el-bil rally kommer til Sønderjylland

Det 8. Nordeuropæiske El-bil rally kommer til Sønderjylland, 24. juni 2017

37 el-biler stiller til start i dette års udgave af det Nordeuropæiske El-bils rally. Bilerne er alt lige fra toptunede serieproducerede biler til hjemmebyggede biler, så der er masser at se på for de teknik interesserede. Løbet starter i GreenTEC Campus i Engesande ved Leck i Kreis Nordfriesland fredag den 23. juni. Her er fremvisning af el-biler samt demo af førerløse biler.

Lørdag den 24. juni passerer bilerne Schackenborg Slot i tidsrummet kl. 12.00 til 13.00. Senere tanker bilerne strøm ved Nyhavn, Aabenraa Havn, fra kl. 16.00. Dagens sidste etape starter kl. 17.00 hvor bilerne kører fra Nyhavn over Løjt Land og derefter til Flensborg. Søndag den 25. juni køres der i Flensborg/Glücksburg området.

”Løbet er et orienteringsløb hvor deltagerne udfordres på deres evne til at finde vej og løse mindre opgaver og manøvreprøver undervejs” udtaler Direktør Claus Schmidt, UdviklingsRåd Sønderjylland (URS). ”Som partner på løbets gennemførelse bidrager vi til at udbrede kendskabet til elektrisk drevne køretøjer. Særligt i den sønderjyske mekatronik klynge, er der mange virksomheder, der leverer elektronik dele og løsninger til el-biler og el-arbejdskøretøjer” slutter Claus Schmidt.

Yderligere oplysninger:

Løbsleder ECO-Mobility e.V., Ingo Buck, mobil 0049 15254057181, mail ingo.buck@emobil-rallye.com og web www.emobil-rallye.com

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS), Direktør Claus Schmidt, mobil 29685076