Digitalisering på dagsordenen ved NEW ENERGY messe i Husum

FURGY CLEAN Innovation konferencen på NEW ENERGY Messen i Husum, satte bl.a. fokus på digitalisering i energisektoren. URS deltog som oplægsholder på konferencen og præsenterede kort digitaliseringsrapporten "DIGITALIZING THE CLEAN ENERGY SECTOR".

16. Marts 2018

Kontakt Raymond ang. bestilling af den trykte rapport eller afhent den hos URS kvit og frit.

URS deltog igår på FURGY CLEAN Innovation konferencen på NEW ENERGY Messen, der foregår fra 15. – 18. marts i Husum.

På dagsordenen var bl.a. Digitalisering i energisektoren, og i den forbindelse holdt vores medarbejder Raymond et kort oplæg, som opsummerede den digitaliseringsrapport som URS har leveret som en del af FURGY CLEAN Innovation samarbejdet.

Rapporten som nu er blevet printet (og kan afhentes kvit og frit) er skrevet med henblik på at inspirerer ledere og medarbejdere til at sætte digitalisering og dens muligheder på dagsordenen, med perspektiver på bl.a.:

  • Digitale trends som Blockchain, AI (Kunstig Intelligens), Big Data, IoT (Tingenes Internet), mm.
  • Digital transformation og hvordan at forretningsmodeller, kundeoplevelser og virksomhedens kultur og mindset, spiller en ligeså afgørende rolle som selve teknologien i transformationsprocessen.
  • Sensorteknologi og data, og hvordan data kan anvendes til at generere indsigter om både kerneforretning, kunder, m.fl.
  • Værdiskabelse og hvordan bedre udnyttelse af data kan skabe nye forretningsområder og indtjeningsmuligheder, fx. ved at tænke data-som-en-service løsninger.

Den trykte rapport kan afhentes hos URS eller downloades her: soenderjylland.dk/downloads

OM FURGY CLEAN INNOVATION

I perioden 2015-2019 arbejder URS med i det grænseoverskridende EU Interreg projekt FURGY CLEAN INNOVATION – et projekt som har til formål at fremme udviklingen af innovationsaktiviteter inden for Clean Energy samt skabe strategiske partnerskaber.

Projektet skal medvirke til at understøtte udviklingen af bl.a. Sønderjyske virksomheders konkurrenceevne inden for fire hovedområder:

  • Energi Effektivitet
  • Intelligente Energisystemer
  • Grøn Energi
  • Energi Lagring

I URS arbejder vi med tre områder, som er særligt interessante for virksomheder inden for Clean Energy sektoren, nemlig: Digitalisering og sensorteknologier, industrielle symbioser og virksomhedsrettet innovation.

Øvrige projektpartnere i FURGY CLEAN INNOVATION er IHK Flensburg, CLEAN og WT.SH Flensburg.

Læs mere på:  www.furgyclean.eu/dk

Raymond fra URS holder oplæg på NEW ENERGY
Raymond fra URS holder oplæg om digitalisering på NEW ENERGY Messe i Husum 2018.

For yderligere information:

  • Projektkonsulent Raymond Ortiz | +45 28 92 13 61 | ro@soenderjylland.dk
  • Projektkonsulent Jesper Fuglsang | +45 2157 0150 | jf@soenderjylland.dk (for emne: Industriel Symbiose)