Nyhedsbrev, januar 2019

Data og digitalisering i logistik- og transportbranchen

Meget peger på, at data og digitalisering vil være en vigtig driver for udviklingen af transport og logistikerhvervet i de kommende år. Udviklingen kan både indeholde muligheder og trusler for virksomhederne.

Mulighederne er både i form af effektivisering og udvikling i nye forretningsmodeller.

Truslen er, at virksomhederne fejler i omstillingen, dvs. implementering af nye teknologier bliver meget dyr og medfører nye kritiske flaskehalse i virksomheden. Truslen er også, at manglende omstilling betyder, at virksomhederne taber konkurrenceevne.

Den digitale udvikling kan måske synes at være langt ude i fremtiden og med lille relevans for den enkelte virksomhed. Til trods herfor, burde alle virksomhedsledere måske allerede nu gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan ens egen virksomhed, lille som stor, kan få gavn af den viden og de indsigter, der ligger gemt i de mange data og nye muligheder for at anvende it.

Den 4. oktober 2018 var omkring 40 aktører samlet i Padborg for at drøfte fremtidens anvendelse af data og digitalisering i logistik og transportbranchen.

Dette er en opsamling fra dagen, som blandt andet bød på oplæg fra lektor Kristian Hegnar Reineu, Aalborg Universitet og Lars Mohr fra GateHouse.

Udover de inspirerende og indsigtsfulde oplæg, bestod dagen af en to-delt co-creation workshop, hvor deltagerne fik til opgave at italesætte udfordringer og barrierer i branchen, samt komme med løsningsforslag til disse udfordringer.

LÆS RESTEN AF NYHEDSBREVET HER.

Rigtig god læselyst.

Med venlig hilsen

TINV og URS