Behovet for flere statslige investeringer i Sønderjylland blev understreget flere gange, da Udviklingsråd Sønderjylland den 4. maj holdt dialogmøde på Alsik Hotel i Sønderborg for medlemmer og folketingsmedlemmerne fra Sydjyllands Storkreds.
Professor og leder for Center for Landdistriktsforskning på SDU, Egon Bjørnshave Noe, indledte mødet med at opridse udviklingen og konsekvenserne af den stigende urbanisering, og fastslog blandt andet, at Danmark mangler en samlet politisk plan for landdistrikternes fremtid.
På mødet opfordrede UdviklingsRåd Sønderjylland dernæst den kommende regering til at investere i sønderjyske uddannelser, arbejdspladser og infrastruktur.
I dag bidrager Sønderjyllands stærke erhvervsklynger, de store internationalt orienterede virksomheder og hundredvis af SMV’er til den økonomiske vækst i Danmark, men det kræver politisk og økonomisk opmærksomhed fra Christiansborg at sikre fundamentet for fremtidens Sønderjylland, så landsdelen fortsat kan bidrage til vækst og velfærd i Danmark.
Behov for at sikre økonomi til uddannelser i Sønderjylland
Det er for eksempel dyrere at drive uddannelser uden for landets største byer, hvor der er færre unge og dermed færre elever. I dag bliver uddannelsesinstitutionerne i høj grad afregnet efter antallet af elever. Derfor presser det økonomien på eksempelvis ungdomsuddannelserne, når ungdomsårgangene bliver mindre de kommende år. I 2035 vil der være 1355 færre unge i alderen 15-18 år i Sønderjylland i forhold til i dag, altså et fald på over 12 procent. Det betyder godt 900 færre unge alene på landsdelens gymnasiale uddannelser.
Selv om de sønderjyske ungdomsuddannelser fik tilført flere penge med taxameter- og tilskudsreformen i 2024, så sluger den demografiske udvikling pengene inden tilskuddene er fuldt indfaset i 2029. UdviklingsRåd Sønderjylland peger derfor på behovet for en afregningsmodel, der sikrer økonomien på ungdomsuddannelser i landsdele som Sønderjylland, hvor antallet af unge bliver færre. Det gælder også ved implementeringen af EPX-uddannelsen i 2030.
Internationale studiepladser kan sikre efterspurgt arbejdskraft
Flere internationale studiepladser til de sønderjyske uddannelsesinstitutioner er afgørende for at sikre arbejdskraft til erhvervslivet. Med færre unge og store årgange, der har udsigt til at gå på pension, bliver manglen på arbejdskraft større de kommende år. SDU i Sønderborg er i dag landets mest internationale og hurtigst voksende campus, hvor op mod 80 procent af de studerende bliver i Danmark og skaber værdi på arbejdsmarkedet efter uddannelsen. Flere internationale studiepladser på erhvervsskolen EUC Syd, Syddansk Erhvervsakademi og Maskinmesterskolen i Sønderborg vil sikre noget af den efterspurgte arbejdskraft i fremtiden til gavn for Dammarks konkurrenceevne.
Statslige arbejdspladser gør landsdelen attraktiv
Regeringen bør bevare og udbygge de statslige arbejdspladser i landsdelen. Statslige administrative arbejdspladser skaber et mere alsidigt jobmarked i Sønderjylland, der bl.a. kan tiltrække og tilknytte højtuddannet arbejdskraft. Det vil samtidig gøre landsdelen mere attraktiv for erhvervslivet og tiltrække nye investeringer. I dag udgør de statslige administrative stillinger en meget lille andel af det sønderjyske arbejdsmarked, og væksten i den statslige administration er hovedsageligt sket i hovedstadsområdet, der siden 2015 har fået tilført over 12.000 flere administrative stillinger.
Investeringer i infrastruktur vil styrke hele Syddanmark
Statslige investeringer i syd- og sønderjysk infrastruktur vil styrke erhvervsliv, turisme, arbejdsmarked og bosætning i hele Syddanmark. UdviklingsRåd Sønderjylland peger på fire afgørende investeringer for området: En fremskyndet etablering af den sydlige etape af Ny Midtjysk Motorvej fra Haderslev Nord til Billund, en udbygning af hovedvej A11 på vestkysten fra grænsen op til E20, statslige investeringer i Aabenraa Havn og en fast forbindelse mellem Als og Fyn.
På mødet understregede direktør for UdviklingsRåd Sønderjylland, Claus Schmidt, at de statslige investeringer på fx vejområdet i Sønderjylland er begrænsede. I den nuværende Infrastrukturplan 2035, der blev vedtaget i 2021, blev der eksempelvis afsat 297 millioner kroner til udbygninger på hovedvej A11 ved Abild og Skærbæk nord for Tønder. Dermed fik Sønderjylland tildelt 0,5 procent af de 56,5 milliarder kroner, der samlet set blev afsat til ”Fremtidens Veje” i Infrastrukturplan 2035. I samme aftale blev der afsat 12,7 milliarder kroner til infrastrukturen til Refshaleøen og Lynetteholmen i København, eller det der svarer til 22,4 procent af den samlede pulje i ”Fremtidens Veje”.
Formand for UdviklingsRåd Sønderjylland, formand for Arkil Holding A/S, Jesper Arkil rundede mødet af med en opfordring til en kommende regering om at prioritere investeringer i landsdele som Sønderjylland og konstaterede at “græsset er grønt, der hvor man vander det”.
Foto: Kibbel Photo & Graphic
