Igennem de seneste to år har projektet Autosyd givet 50 sønderjyske virksomheder ny viden om mulighederne for at styrke automatiseringen af deres produktion.
Automatiseringsprojekt hjælper 50 virksomheder
Bag projektet står et stærkt team af kompetente personer fra Syddansk Universitet i Sønderborg, EUC Syd Sønderborg, fire sønderjyske automatiseringsvirksomheder; Alsmatik, Automatic Syd, Hannemann Engineering og Pehama Productions samt UdviklingsRåd Sønderjylland.
”De over 50 syd- og sønderjyske virksomheder har fået tilført indsigt i udfordringerne og mulighederne for nye automatiseringsløsninger” udtaler Arne Bilberg, Syddansk Universitet i Sønderborg. ”Samtidig har virksomhederne fået ny viden om fordelene ved at arbejde med Lean begreberne før der sker en egentlig automatisering” udtaler Gustav Nebel, UdviklingsRåd Sønderjylland. ”Det skal være enkle løsninger der giver størst mulig effekt for virksomhederne”.
I juni 2015 var der en workshop med nogle af erfaringerne fra projekt Autosyd.
Alsmatik præsenterede et eksempel på hvordan man kan palletere i udfordrende miljøer, f.eks. frosthuse.
Automatic Syd demonstrerede IT løsninger til monitorering og styring af produktionsanlæg på en enkel og prisbillig måde baseret på en fleksibel platform.
Hannemann Engineering præsenterede et eksempel på en løsning til et fleksibelt fødemagasin til f.eks. CNC maskiner samt hvordan der kan arbejdes med modulære rullebaner i produktionen.
Sluttelig præsenterede Pehama en modulær fleksibel montagecelle, hvor der har været fokus på enkle fødemekanismer og et samspil mellem robot og medarbejdere.
Læs en beskrivelse af “Autosyd” her.
Yderligere information:
Arne Bilberg, SDU Sønderborg, mobil 60 11 16 29
Gustav Nebel, Sønderborg Vækstråd, mobil 30 55 31 65