Debatindlæg af UdviklingsRåd Sønderjylland & Education Esbjerg, bragt i JydskeVestkysten 27. oktober 2024
Læserbrev: Da regeringen for nyligt præsenterede sit udspil til en ny uddannelsesreform for bl.a. professionsuddannelser, var den længe ventet i Syd- og Sønderjylland.
Her har vi de senere år oplevet en tendens til, at de unge fravælger kerneuddannelser som folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver. Uddannelser som udgør rygraden i vores moderne velfærdssamfund.
På den sydjyske professionshøjskole UC SYD er ansøgningerne til velfærdsuddannelserne faldet med næsten 10 procent sammenlignet med sidste år.
Selv om fravalget af velfærdsuddannelser er en tendens, der rammer hele landet i disse år, rammer det særligt hårdt i landsdele som vores.
Ligesom landets øvrige landdistrikter oplever de syd- og sønderjyske kommuner i disse år en demografisk udvikling, hvor der bliver stadig færre unge. Samtidig vælger mange af landsdelens unge fortsat at flytte til en af landets fire største studiebyer, når uddannelsen skal i hus, og kun et fåtal flytter tilbage til deres hjemegn, når de står med eksamensbeviset i hånden og skal finde et arbejde.
Derimod er størstedelen af de unge, der søger ind på UC SYD, fra lokalområdet og hovedparten bliver boende i landsdelen efter endt uddannelse. Her træder de ind på et lokalt arbejdsmarked, hvor de i høj grad allerede er efterspurgte og hvor manglen på arbejdskraft bare bliver større de kommende år.
Derfor er det bydende nødvendigt, at vi fortsat kan tilbyde velfærdsuddannelser i en landsdel som Syd- og Sønderjylland. Vi har brug for de faglærte i velfærdssektoren, hvis vi skal opretholde kvaliteten af vores velfærdssamfund og sikre en positiv udvikling i landdistrikterne.
Det har nemlig ikke kun konsekvenser for rekrutteringen af velfærdsprofessionelle, når færre unge vælger en velfærdsuddannelse. I sidste ende kan det gå ud over kommunernes arbejde med at trække nye borgere til landsdelen, og virksomhedernes mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Velfungerende børnehaver, folkeskoler og sygehuse er afgørende for, at det fortsat vil være attraktivt at bo udenfor landets største byer. Det er med andre ord helt afgørende for sammenhængskraften i vores samfund.
Derfor glæder vi os også over at der i regeringens reformudspil står, at ”der skal være gode uddannelsestilbud og bæredygtige uddannelser i alle dele af landet, og uddannelserne skal udvikles i takt med arbejdsmarkedets behov.” Det er mildt sagt godt nyt for alle os uden for de fire store studiebyer.
Spørgsmålet er nu blot, hvordan midlerne fra en reform skal prioriteres?
For vores landsdel er det afgørende med en økonomisk bæredygtig model, der kan udligne de geografiske ubalancer. Det er dyrt at drive professionshøjskoler uden for de store byer, for små hold betyder færre penge at drive skole for. Det betyder også at udbudte studiepladser på velfærdsuddannelserne udenfor landets fire store studiebyer, er faldet med 29 procent siden 2020. I de store byer er faldet kun på 14 procent.
Den økonomiske model bør altså sikre, at uddannelsesinstitutioner i de mindre byer fortsat har økonomi til at udvikle attraktive uddannelser med et fortsat fokus på at styrke faglighed, praksisnærhed og de studerendes trivsel.
Det vil sikre, at unge uden for de store studiebyer fortsat kan tage en velfærdsuddannelse med kvalitet, og derefter bidrage til det lokale arbejdsmarked. Der er hårdt brug for dem derude.
