I Sønderjylland arbejder erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og de fire kommuner hver dag målrettet på at sikre udvikling og vækst, skabe de bedste uddannelser og arbejdspladser og gøre det attraktivt at bo i landsdelen.
Men lokalt knofedt og vilje til samarbejde på tværs af kommunegrænser og brancher kan ikke stå alene. Det kræver også vedvarende politisk vilje og prioritering fra Christiansborg.
Konkret er der bl.a. brug for:
Flere og attraktive uddannelser udenfor landets største byer
Sønderjylland har brug for hjælp til fortsat at have et alsidigt og stærkt uddannelseslandskab, der gør det attraktivt at tage en uddannelse i landsdelen. I dag er mange unge nødt til at flytte ud af landsdelen for at tage en uddannelse, og ikke alle vender retur. Stærke uddannelser på alle niveauer styrker bosætningen, tiltrækning af arbejdskraft og gør landsdelen mere attraktiv overfor både erhvervsliv og nye investeringer.
Et højere grundtilskud til uddannelsesinstitutioner i yderområder
Fremtiden formes af vores børn og unge, og deres uddannelsesmuligheder må ikke afhænge af postnummeret. Den demografiske udvikling betyder, at der i Sønderjylland i 2035 vil være 1355 færre unge i alderen 15-18 år sammenlignet med i 2024. Det går ud over uddannelsesinstitutionernes økonomi der i høj grad er bundet op på antallet af elever. Sønderjyske unge skal også fremover kunne opleve samme kvalitet og fagudbud som i landets store byer. Statens taxameter- og tilskudssystem bør derfor bygge på en model, der i højere grad tilgodeser uddannelsesinstitutioner i yderområder, der er negativt ramt af den demografiske udvikling.
Flere internationale studiepladser
Det sønderjyske erhvervsliv er afhængig af kvalificeret arbejdskraft og kampen om arbejdskraft bliver større de kommende år. De internationale studerende vælger Sønderjylland til og bliver ofte boende efter endt uddannelse, hvor de skaber værdi for de sønderjyske virksomheder. SDU i Sønderborg tiltrækker hvert år hundredvis af talentfulde studerende fra især EU, men behovet for internationale studiepladser rækker ud over de videregående uddannelser og omfatter også EUC Syd, korte videregående uddannelser på Syddansk Erhvervsakademi og mellemlange uddannelser på Maskinmesterskolen.
Bevar og udbyg statslige arbejdspladser i Sønderjylland
Statslige arbejdspladser skaber diversitet på landsdelens arbejdsmarked og spændene karrieremuligheder, der bl.a. tiltrækker højtuddannede og unge, der ønsker at flytte tilbage til deres hjemegn efter endt uddannelse. Det er derfor afgørende at fastholde de statslige arbejdspladser i Syd- og Sønderjylland, der bl.a. er rykket ud i forbindelse med gennemførelsen af Bedre Balance I & II i henholdsvis 2015 og 2018. Etablering af nye statslige arbejdspladser i Danmark bør ske udenfor hovedstadsområdet i områder som Sønderjylland, for at skabe et mere balanceret Danmark.
Statslige investeringer i infrastruktur og rammevilkår
Det sønderjyske erhvervsliv medvirker i høj grad til lokal udvikling og bidrager til landets økonomiske vækst og grønne omstilling. Flere statslige investeringer i sønderjysk infrastruktur og mobilitet og de rette rammevilkår for grøn omstilling og erhvervsudvikling, styrker sønderjyske virksomheders muligheder for vækst og udvikling – til fordel for hele Danmark.
Styrk den dansk-tyske vækstregion
Fri passage over den dansk-tyske grænse er afgørende for at styrke den dansk-tyske vækstregion. Udviklingsråd Sønderjylland opfordrer samtidig til at Danmark udarbejder en ny Tysklands-strategi, der bl.a. udnytter potentialet i den dansk-tyske vækstregion ned til Hamborg og styrker samhandlen med både det nordlige og sydlige Tyskland. Danmarks nuværende Tysklands-strategi stammer fra 2016, og er dermed blevet overhalet af de geopolitiske forandringer, der siden har fundet sted.
