Invitation til Food Service markedet

okt 30, 2018

INVITATION TIL FOOD SERVICE MARKEDET

Kære lokale fødevareproducenter og restauranter

Kære producent – Kender du foodservice-markedet?
Ved du, hvordan man kan levere til en grossist? Kunne du tænke dig at levere til et marked, hvor der bliver fokuseret mere på kvalitet end på pris?

Og kære køkken – Kunne du tænke dig flere lokale, sønderjyske fødevarer?
Vil du mødes med gode, sønderjyske producenter? Og kunne du tænke dig at være med til at udvikle og præge fødevareproduktionen i Sønderjylland?

Så kom til afsætningsmøde mellem lokale, sønderjyske producenter og køkkener og tag dialogen om et tættere samarbejde d. 27. november kl. 15.00-18.00 hos LandboSyd på Jens Terp-Nielsens Vej 13, 6200 Aabenraa.

UdviklingsRåd Sønderjylland, Landbrug & Fødevarer, LandboSyd, AB Catering og Sønderjyske Fristelser åbner dørene for en eftermiddag med oplæg og dialog om lokale og økologiske fødevarer på foodservice-markedet. Mødet er en oplagt mulighed for at styrke samarbejdet mellem fødevareproducenter og køkkener og tale om konkrete afsætningsmuligheder, til et marked i vækst, med AB Catering/Dansk Caters medarbejdere.

Vi håber at koble både lokale og økologiske producenter sammen med AB Ribe og køkkener. Del meget gerne invitationen i dit netværk. Arrangementet er gratis, men der opkræves et gebyr på 500 kr. ved udeblivelse.

Vi glæder os til dagen og muligheden for at fremme afsætningen af lokale og økologiske fødevarer.

Spørgsmål og tilmelding til

Jesper Fuglsang på jf@soenderjylland.dk, 21 57 01 50. Tilmelding bedes ske senest d. 23. november 2018. Spørgsmål kan også rettes til Trine Møller Christensen, Landbrug & Fødevarer på trmc@lf.dk, 40 75 00 89.

Arrangementet er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug.