UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) har de seneste 3 år taget godt imod 121 medflyttede ægtefæller i udviklingsprojektet ”Partnerliv”. Målet var at styrke familiernes fodfæste i landsdelen ved at finde job, uddannelse eller anden beskæftigelse til den medflyttende ægtefælle.
”Der ligger en stor værdi for både virksomhed og den tilflyttende familie at få en god start når man ankommer til et nyt område – og mange gange et nyt land. En god forankring øger chancen for at tilflyttere bliver i området og det styrker adgangen til arbejdskraft for de sønderjyske private og offentlige virksomheder, udtaler projektleder Tina Hansen Petersen, UdviklingsRåd Sønderjylland (URS).
Projekt ”Partnerliv” har i samarbejde med bla. kommuner, erhvervsråd og virksomheder, fået 76 medflyttende ægtefæller i arbejde og 6 i uddannelse. Og de 121 ægtefæller vi har haft igennem projektet fordeler sig på 42 forskellige nationaliteter og 85 % har en videregående uddannelse. Læs mere om erfaringer og de personer der er kommet i job i dette notat.
Yderligere oplysninger
Projektleder Tina Hansen Petersen, mobil: 40 34 36 66
Læs mere om resultaterne i pdf’en herunder:
FAKTA: Projektet er en del af et større projekt ved den syddanske forening, Work Live Stay og projekt ”Partnerliv” var støttet af Syddansk Vækstforum.
Læs også URS notat: Arbejdskraft til Vækst og Velfærd