Nyt bestyrelsesmedlem i UdviklingsRåd Sønderjylland

mar 18, 2024

Administrerende direktør for sønderjyske Hydro Extrusion Denmark A/S i Tønder, Mette Boye Sørensen blev ved generalforsamlingen mandag den 11. marts valgt som nyt medlem af bestyrelsen for UdviklingsRåd Sønderjylland.

Mette Boye Sørensen har været administrerende direktør for det sønderjyske aluminiumsværk siden 2019. Tidligere har hun været produktionsdirektør for Hydro Aluminium, hvor hun også i en årrække har været leder af procesafdelingen.  Mette Boye Sørensen er uddannet kemiingeniør fra SDU og bor i Aabenraa.

Hun overtager bestyrelsesposten fra Tommy Seeberg, der er fratrådt som administrerende direktør for Hydro Precision Tubing A/S i Tønder og som bestyrelsesformand for Dansk Industri Sønderjylland.