Spirende Fødevareoplevelser som katalysator til vækst
Udviklingsprogrammet ”Spirende Fødevareoplevelser” har fået en god start i Sønderjylland. 10 virksomheder er blevet screenet for vækstpotentiale og 4 af dem er indstillet til eller i gang med en vækstplan. Forventningerne til omsætningsfremgangen for de 4 virksomheder er i omegnen af 21-25 mio. kr. inden for de nærmeste 3-5 år samt 6-10 nyansættelser. Projektet fortsætter frem til 2019.
Én af de første deltagere i projektet er is-the producenten Butler Engros i Aabenraa, som siger: “Vi har fået hjælp af en professionel rådgiver til at gøre os eksportklare til det asiatiske marked, lige fra emballagedesign, lovkrav samt salg og kontakter på markedet. Det giver tryghed at have en ekspert på sidelinjen, som lytter til vores behov, og gør opmærksom på faldgruberne undervejs”, siger en glad medindehaver Tina Jønson.
Se hele pressemeddelelsen HER.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i landbrug & fødevarer og ønsker mere information? Så er du velkommen til at kontakte konsulent Jesper Fuglsang på tlf.: +45 7333 1370 eller på mail: jf@soenderjylland.dk