Stor økonomisk opbakning til arbejdet med at udvikle Sønderjylland

aug 19, 2024

19 sønderjyske virksomheder og fonde har i år valgt at støtte UdviklingsRåd Sønderjylland økonomisk. Det er det højeste antal nogensinde. Samtidig har de fire sønderjyske kommuner øget deres økonomisk støtte til foreningens arbejde.

– Det ser jeg som en anerkendelse af det arbejde og den indsats medlemmer, bestyrelse og os ansatte i sekretariatet udfører hver dag. Det betyder også at der er endnu større vægt bag, når vi taler med Christiansborg om de mærkesager, der er vigtige for Sønderjylland, siger direktør for UdviklingsRåd Sønderjylland, Claus Schmidt.

Interessen for at støtte arbejdet med at udvikle landsdelen, har de seneste år været støt stigende.
UdviklingsRåd Sønderjylland er som privat forening afhængig af sponsorstøtten. Derfor har den øgede økonomiske støtte også betydning for UdviklingsRåd Sønderjyllands arbejde.

– Helt konkret giver det os mulighed for at øge vores indsats på public affairs, og dermed arbejde mere intensivt på fx at sikre uddannelserne i landsdelen, tiltrække offentlige og private investeringer, arbejde for øget grænsemobilitet, bedre infrastruktur og bedre rammer for en grønnere landsdel, fastslår direktør Claus Schmidt.

Sponsorerne i 2024 er de fire sønderjyske kommuner samt 19 virksomheder og fonde:

Sønderborg Kommune
Aabenraa Kommune
Haderslev Kommune
Tønder Kommune
Bitten og Mads Clausen Fond
Ecco Holdning A/S
BHJ Fonden
Sydbank A/S
Fleggaard Holdning A/S
Ellen og Ove Arkils Fond
Linak A/S
Spiras
Abena A/S
Davidsen A/S
Brdr Hartmann A/S
Meldgaard Holdning A/S
EY
Andelskartoffelmelsfabrikken Danmark
H.P Therkelsen A/S
Kjelkvist A/S
Erhvervsakademi SydVest
Ejnar Christiansen A/S
Friis Holding A/S