Der var dystre skyer over dagens tema, da de sønderjyske topledere og de fire sønderjyske borgmestre i går var samlet til Topledermøde.
Temaet var ”Hvordan får vi flere unge til at tage en erhvervsfaglig uddannelse”, og oplægsholder Signe Tychsen Philip, underdirektør i DI, kom med kedelige tal for både Danmark som helhed og især længst væk fra de store byer. Alt for få unge vælger nemlig at tage en erhvervsuddannelse.
Det affødte en god debat og konstruktive drøftelser, og spørgsmålene fra salen var blandt andet ”Hvad er det, der foregår inde i hovederne på de unge” og ”Skal vi ikke sammen sørge for at få de ufaglærte til at blive faglærte”.
Der var også oplæg fra Finn Karlsen, der er direktør for EUC Syd. Han fremlagde samme dystre prognose. De unge har svært ved at se sig selv i en erhvervsuddannelse, og de ved ikke, hvilke spændende muligheder der er for videreuddannelse.
”Skolerne og virksomhederne skal blive bedre til at vejlede om, at en erhvervsuddannelse er en karrierevej. Man kan både få et arbejde, man kan blive selvstændig og man kan videreuddanne sig. Der er rigtig mange muligheder med en erhvervsuddannelse, og den åbner mange døre”, lød det fra Finn Karlsen.
Største øjenåbner kom erhvervsforsker Søren Schultz Hansen med. Han er også forfatter til bogen ”Digitalt indfødte på job”, og han har i 15 år forsket i de unges behov og motivationsfaktorer.
”De unge vil ikke sættes ind i en ramme med langsigtede belønninger. Hvis man skal tiltrække og beholde de unge på arbejdsmarkedet, så skal der være fleksibilitet og kort til næste belønning”, fortalte han.
Han fortalte om en leder på 44 år, der mente, at hun drev nærværende ledelse, fordi hun hver 14. dag indkaldte alle sine medarbejdere til en 1:1 samtale. Men hvor dét i stedet virkede modsat på den unge generation, der betragtede dét som distancerende når man kun kunne møde sin chef hver 14. dag. De unge ville hellere opleve det, som Søren Schultz Hansen omtalte, som ”tiltideværende” ledelse. Altså at det oftere var muligt at få kontakt med chefen via SMS eller mail, og dermed oftere opleve feedback eller dialog. De unge kræver nemlig ikke fysisk tilstedeværelse, men blot tilstedeværelse som for den generation også er digitalt.
Til stede var også Mark Petersen, som bor i Tønder og først uddannede sig til elektriker, og nu er i gang med at videreuddanne sig fra sin hjemby på Aarhus Universitet via fjernundervisning.
”Jeg har fået lov til at sidde på Tønder Handelsskole, så der er en ramme for mit studie, og et socialt miljø. Hvis jeg sad derhjemme, ville det ikke være det samme. Så ville jeg lave overspringshandlinger, og tømme opvaskemaskinen og så videre. Så når jeg møder ind på handelsskolen og modtager fjernundervisning, så er det lige som at gå på arbejde. Jeg kan sagtens deltage i klassen selvom undervisningen fysisk foregår et andet sted. I min studiegruppe sidder der også andre fra både Bornholm og Vojens. Men fælles for os er, at vi er på det samme studie”, lød det fra 25-årige Mark Petersen.
Han opfordrede kommunerne til at oprette et Fjern-campus, hvor unge i Sønderjylland kunne stemple ind og modtage fjernundervisning, og så samtidig mødes over deres madpakker, så der også var et socialt miljø.
”Det ville samtidig mindske frafaldet, for det sociale aspekt er meget vigtigt. Og så gør det ikke noget hvis dem, vi sidder sammen med, fjernstuderer noget forskelligt”, fortalte Mark Petersen.
Toplederne lyttede opmærksomt med og mødet resulterede også i, at virksomhederne var klar til handling, for at få de unge sønderjyder til både at vælge en erhvervsuddannelse og blive boende i landsdelen.
”Ingen af parterne kan gøre det alene, det skal foregå i et større samarbejde. Og derfor er det oplagt, at vi som et stærkt privat og offentligt partnerskab, nu tager det med på næste bestyrelsesmøde. Jeg vil godt takke for de direkte udmeldinger og gode inputs, som kom frem på mødet”, lyder det fra Claus Schmidt, direktør for Udviklingsråd Sønderjylland.
Virksomhederne slog fast, at de gerne ville tage mod folkeskole-besøg og stille sig til rådighed som praktiksted. Desuden var der opbakning til en bred virksomhedsindsats, der skal styrke uddannelsesvalget og få skabt nogle miljøer, hvor man kan videreuddanne sig, og øge de unges kendskab til virksomhederne.
