Topledermøde Haderslev – Grøn energi og omstilling

nov 18, 2022

TOPLEDERMØDE – Grøn energi og omstilling
(oplæg og billeder nederst)

Syd- og Sønderjyllands stærke kompetencer indenfor energieffektivisering og produktion af vedvarende energi, går hånd i hånd med behovet for veluddannet arbejdskraft på alle niveauer. Begge dele blev italesat til Topledermøde i UdviklingsRåd Sønderjylland den 15. november på Tørning Mølle ved Haderslev.

”Et af hovedbudskaberne var, at 300 års tænkning i fossile energiformer skal omstilles til energieffektive og bæredygtige alternativer på under 25 år. Så vi har mere travlt end nogensinde” udtaler formanden for UdviklingsRåd Sønderjylland (URS), Jesper Arkil, Arkil Holding A/S.

Der var tre meget aktuelle oplæg på Topledermødet om finansiering, energiinfrastruktur og nye grønne brændsler. Hent dem her:

PFA Rasmus Bessing

CIP David Dupont-Mouritzen

TREFOR Charles Nielsen

Vinderne af BHJ Fondens pris 2022 blev ved samme lejlighed overrakt af formanden for BHJ Fonden, Peder Damgaard.

”Vi valgte i år at anerkende de mange, der dagligt gør en særlig indsats for elever og studerende på de sønderjyske skoler og uddannelser”, udtaler Peder Damgaard. ”Modtagerne repræsenterer på hver deres måde rigtig mange dygtige mennesker i den sønderjyske uddannelsesverden, som fortjener anerkendelse”.

BHJ Fondens Initiativpris gik i år til;

Lyreskoveskolen Padborg for en udvidet folkeskolepraktik i samarbejde med Transportcenter Padborg,

Campus Tønder, hvor Tønder Handelsskole har etableret en ny faglært turismekoordinatoruddannelse og ErhvervsakademiSydvest har etableret en ny Datamatiker uddannelse

Gråsten Landbrugsskole for deres investeringer i en moderne uddannelsesramme.

Yderligere informationer: Direktør Claus Schmidt, mobil 2968 5076.